Der er flere og flere, der oplever, at deres personlige LinkedIn profil bruges som eksempel af andre, uden de har givet tilladelse – og ofte uden deres vidende. En del stiller derfor spørgsmålet: Hvad må man, og hvad må man ikke?
Lad os tage et eksempel: En personlig profil med fx foto, den professionelle overskrift (professional headline) og kort beskrivelse (summary) lægges ind på en andens blog som eksempel på, hvordan man skal udfylde sin LinkedIn profil. Profilen bliver nu – i denne helt anden kontekst – brugt til at give den anden troværdighed og underbygge dennes kompetence – selv om den anden måske ikke har ”aktier” i profilen.
I denne situation markedsfører man sig selv og sin kompetence via andres kompetencer og tager på den måde del i andres succes.
Loven gælder – også på LinkedIn
Laver du markedsføring, skal du være opmærksom på gældende lovgivning – markedsføringsloven, varemærkeloven og ophavsretsloven – og være klar over, at ikke alt er tilladt. Det er ikke noget nyt.
Ifølge LinkedIns vilkår skal alle gældende love overholdes. Dansk lovgivning er altså ikke sat ud af kraft. En utvetydig regel er, at man ikke må indsamle, bruge, kopiere eller overføre oplysninger – herunder personligt identificerbare oplysninger – med mindre ejeren af oplysningerne har givet udtrykkelig tilladelse til det. Ordvalget ”udtrykkelig” betyder, at det er klogt at få tilladelsen skriftligt.
Det vil altså sige, at det ikke er lovligt – uden tilladelse – at kopiere, hverken helt eller delvist, fra andres profiler, herunder andres foto eller kort beskrivelse, til en blog eller diskussion.
Værdi og vildledning
Markedsføringslovens overordnede norm er god markedsføringsskik. Vildledende og utilbørlig adfærd er ikke lovlig, og man skal overholde reglerne for uanmodet henvendelse. Mange anvender metoden content marketing, dvs. at man tiltrækker sig opmærksomhed ved at lave værdiskabende aktiviteter, så det bliver let for andre at finde én på baggrund af faglige kompetencer. Dette er ikke i sig selv ulovligt. Et andet eksempel er, hvis man fx bruger kendte personer eller en andens LinkedIn profil i forbindelse med et blogindlæg med det formål, at bloggen skal fungere som reklame for én selv.
I alle tilfælde skal markedsføringsloven overholdes. Overtrædelse af markedsføringsloven kan blandt andet medføre, at man skal betale erstatning og vederlag. Jeg kan forestille mig, at det eventuelt kan være i forhold til, hvor mange der har læst indlægget eller i forhold til antal visninger.
Din LinkedIn profil er beskyttet af dansk lov
Efter ophavsretsloven beskyttes ”et litterært eller kunstnerisk værk”. Fx kan en LinkedIn profil være udtryk for en egen intellektuel frembringelse og derfor betragtes som et værk, der er beskyttet af loven. Det indebærer, at andre ikke blot kan råde over værket og gøre dette ”tilgængeligt for offentligheden”, heller ikke selv om forfatteren selv har offentliggjort sit værk.
Du må dog gerne citere andre fra en lovligt offentliggjort tekst, så længe du angiver, hvem der har skrevet det pågældende, og hvor citatet er hentet – og så længe du i øvrigt følger god citatskik: ”Helt overordnet er god citatskik, at du kun citerer i det omfang, som er nødvendigt i forhold til formålet og, at du bruger citatet på en rimelig og loyal måde. Fx må du ikke bruge et citat i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmanden, fx i en reklame,” siger Dorte Wiborg, Ordforrådet.
”Jamen, det er jo offentligt tilgængeligt…”
Det argument, der ofte henvises til, når jeg peger på, at man ikke ”bare kan kopiere”, er, at LinkedIn profilerne er offentlige tilgængelige. LinkedIn siger følgende: Det er i orden at bruge screenshots uden skriftlig tilladelse, når der ikke samtidig deles informationer, der kan identificere en person. Fx må screenshots ikke indeholde efternavne eller portrætbilleder. Slør billederne, eller erstat dem med stock billeder, og brug fiktive navne. Vær opmærksom på, at virksomheders logoer også er varemærker, som ejerne har rettighederne til.
Et andet argument er: ”Det gør alle jo”. Det har jeg følgende kommentar til: At mange kører for stærkt, gør det jo ikke lovligt for mig at overskride hastighedsgrænserne.
Tendensen på nettet er ”skriv først” og ”spørg bagefter” – det skader jo ikke. Man kan imidlertid ikke gå ud fra, at den, man kopierer, er interesseret i at være reklame for andre.
Uffe Ellemann Jensen udtrykte det engang sådan, at du skal ikke tage billedet af mig i frøperspektiv. (Jeg er ikke sikker på citatet, så læg mærke til, at det ikke er i citationstegn). Han ville selv have indflydelse på, hvordan han fremstod, når han udtalte sig. Modsat Simon Spies, der gav udtryk for, at enhver omtale var bedre end ingen omtale. Hvad angår det sidste, er det min opfattelse, at det ikke længere er korrekt, fordi det at komme i ”forkert selskab” markedsføringsmæssigt kan medføre store tab.
Brugen – misbruget – af andres profiler kan også perspektiveres i forhold til det, journalisterne gør, når de interviewer. De spørger nemlig, om de må citere dig for udtalelsen. Hvis du giver din accept, er du indforstået med, at din udtalelse kommer med i artiklen – men du får altså muligheden for at agere proaktivt. Men, hvis historien er til det, bliver den nok bragt alligevel, I know.
Løsning – et eksempel
En løsning er de reklamer, der har kørt i USA i forbindelse med valgkampen. Indslag med ”My name is Barack Obama, and I approve of this massage”, kører igen og igen som afslutning på sponsorerede TV-reklamer. På den måde verificeres indirekte ægtheden af de informationer, der bliver givet, og præsidenten giver troværdighed til reklamens budskab, og herved adskiller reklamen sig fra alle andre reklamer. Se mere herom i The “Stand By Your Ad” provision (SBYA) of the Bipartisan Campaign Reform Act (BCRA), også kendt som “McCain-Feingold”. Måske er det det, man skal indføre i Danmark?
Spørg først – skriv så!
Man kan sagtens virke troværdig, når blot det, man siger, er ægte. Men hvis du vil have opbakning til dit synspunkt fra andre: ”Spørg først” – ”skriv så”.
Mit råd er: Når du vil kopiere og bruge en andens profil eller indlæg, så få papir på hinanden. Det hjælper begge parter i det lange løb. Vi forbliver lovlydige, og LinkedIn støttes i deres arbejde for at bevare platformen som et professionelt netværk.
Dejligt med dette indlæg. Jeg er sikker på, at rigtig mange ikke er klar over lovgivningen, hvad der er tilladt og ikke tilladt osv. Under alle omstændigheder har artiklen givet mig den smule indsigt, der mange gange skal til for at kunne gebærde sig på de sociale medier. Godt gået Chresten!
Tak! Henrik.
Interessant artikel om noget, man skulle tro var indlysende. Det er klokkeklart at man ikke må markedsføre sig selv på bekostning af andre eller ved at rapse andres produktioner. Alligevel popper der et spørgsmål op, du måske kan besvare: Er der en petitessegrænse? Inden for musik træder copyrightloven først i kraft når musikere kopierer mere end fire takter (så vidt jeg husker). Kan man tale om noget lignende i forhold til ikke-musiske tekster?
Hej Rikke
Tak for din kommentar.
Love, regler og bestemmelser er opbygget ud fra generelle normer og rammer og skal udfyldes ved fortolkning i forhold til de konkrete uenigheder eller tvivlspørgsmål, der opstår. I sidste ende afgøres en tvist om en konkret forståelse af domstolene. Om en overtrædelse i givet fald er så lille, at den som en petitesse ikke tæller, afhænger derfor af den konkrete situation. Der er ikke noget katalog, hvor man lige kan slå sit eksempel op og se, om det er et ”ja” eller ”nej”. Jeg er ikke hverken jurist eller advokat, og jeg ved intet om musik. Jeg er nærmest tonedøv, så jeg er den helt forkerte at spørge.
Med venlig hilsen
Christen
@Rikke Marie Søegaard jeg vil anbefale dig at stille spørgsmålet i gruppen på LinkedIn Markedsføringsret, hvor der sider mere end 200 advokater, som er kompetente til at svare på dit spørgsmål.
Der gælder citatreglerne og god praksis for samme. Som er det man praktiserer i medierne (eller ikke gør..).
„Af et offentliggjort værk er det tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.“
Ophavsretsloven, § 22
Det betyder i praksis:
Der må kun citeres fra lovligt offentliggjorte tekster
• Citatet skal være i overensstemmelse med „god skik“
• Der må kun citeres „i det omfang, som betinges
af formålet“
• Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal
angives (dvs. man skal oplyse hvem, der har skrevet det
citerede, og hvor man har hentet citatet henne).
Det står fint beskrevet her: http://kum.dk/Documents/Publikationer/2006/God%20citatskik%20og%20plagiat%20i%20tekster/God%20citatskik%20og%20plagiat%20i%20tekster.pdf
Rigtig god artikel. Velresearchet, klar og relevant. Rigtig godt gået
Her er link til Uffes afvisning af at blive fotograferet nedefra.
http://www.youtube.com/watch?v=WNijtzOhkOw
Jeg er opregtig meget ked af, at du har skrevet denne artikel. Hele min forretning er bygget op om cases fra LinkedIn. Så da jeg oplever, denne artikel, som et angreb mod min forretningsmodel, har jeg bedt min advokat læse din artikel og sammenholde den med de artikler, jeg skriver og videoer jeg planlægger.
Min advokats korte svar er, at billeder af personer og logoer ikke må gengives. De skal maskes, hvis der ikke er inhentet tilladelse. Det gælder ikke, når en funktion demonstreres eksempelvis en søgning på LinkedIn eller Google.
For din egen faglige troværdigheds skyld, vil jeg anbefale dig, at få en advokat til at løbe din tekst igennem. Den indeholder flere problemer.
Hej Bodil
Det er da kedeligt, at du er oprigtig ked af ovenstående indlæg. Jeg har skrevet om love, regler og bestemmelser på områder, jeg mener, er relevante at belyse. Der er ikke noget nyt i det. En forretningsmodel, der bygger på en case, er der som sådan ikke noget i vejen med. Det er bare altafgørende, at man ikke krænker de personer, man bruger, og at man spørger om lov. Lovgivningen er opbygget ud fra generelle normer og rammer og skal udfyldes ved fortolkning. Du har fuldstændig ret til at have din egen holdning, ligesom jeg har ret til at have min. Jeg og min jurist har en anden opfattelse end dig. Fred være med det. I sidste ende afgøres en tvist om en konkret forståelse hos domstole.
Dbh. C
Så syntes jeg, du skal sætte din jurist på som medforfatter.
Det handler ikke om, hvem der har ret. Det handler om, at du som erklæret rådgiver i LinkedIn og bachelor i historie har bevæget dig ind på et fagområde, som du ingen forudsætninger har for at udtale dig om. Du er ikke uddannet til at udlægge markedsføringsloven. Det er lykkedes dig at overbevise veluddannede mennesker om, at du har den fornødne uddannelse og faglige kompetence til at udlægge markedsføringsloven. Du har på din blog tilføjet, at artiklen er udarbejdet sammen med en jurist. Jeg syntes du skal skrive juristen på, som medforfatter.
Vi er to LinkedIn eksperter i Danmark, der benytter ægte cases, som du beskriver det i din artikel. Jeg er den ene. Du indleder din artikel således:
”Der er flere og flere, der oplever, at deres personlige LinkedIn profil bruges som eksempel af andre, uden de har givet tilladelse – og ofte uden deres vidende. En del stiller derfor spørgsmålet: Hvad må man, og hvad må man ikke?
Lad os tage et eksempel: En personlig profil med fx foto, den professionelle overskrift (professional headline) og kort beskrivelse (summary) lægges ind på en andens blog som eksempel på, hvordan man skal udfylde sin LinkedIn profil. Profilen bliver nu – i denne helt anden kontekst – brugt til at give den anden troværdighed og underbygge dennes kompetence – selv om den anden måske ikke har ”aktier” i profilen.”
Jeg læser din indledning, som et angreb rettet direkte mod dine to stærkeste konkurrenter. Et forsøg på at miskrediterer min forretning offentligt.
Hvem andre i Danmark benytter ægte cases? Den liste vil jeg rigtig gerne have dig til at give. Det vil fjerne min mistanke om, at du bruger ufine kneb i konkurrencen om kunder.
Hej Christen
Tak for et spændende indlæg. Jeg sidder pt. og skriver et kapitel om brugen af LinkedIn, til kandidater im Newplacement-forløb i Hartmanns, i den forbindelse er det temmelig relevant viden for mig – og jeg er sikkert ikke den eneste.
@Bodil: Kan du ikke bare spørge om lov?
Kære andreas holst-olesen Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår ikke rigtigt, hvad der får dig til at spørge. Jeg har ikke brugt din profil i en eneste af mine artikler. Hvis din profil på et tidspunkt skulle passe ind, vil jeg spørge dig først.
Kære Christen
Tak for at gøre os lidt klogere på dette område…jeg bliver ofte spurgt, hvad må man og hvad må man ikke, så kan nu fremadrettet henvise til dette blogindlæg…
Det er jo helt elementært at man ikke må bruge andres indhold uden at spørge først.
“Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik.”
Så: Fingrene væk fra mine billeder, tekst mm. hvis ikke du har min udtrykkelige tilladelse. Det er vel ikke så svært at forstå? Vi går jo heller ikke ind i andre folks huse og tager deres ting uden at spørge først. Hvorfor er det så anderledes på nettet?