Der er flere og flere, der oplever, at deres personlige LinkedIn profil bruges som eksempel af andre, uden de har givet tilladelse – og ofte uden deres vidende. En del stiller derfor spørgsmålet: Hvad må man, og hvad må man ikke?

Lad os tage et eksempel: En personlig profil med fx foto, den professionelle overskrift (professional headline) og kort beskrivelse (summary) lægges ind på en andens blog som eksempel på, hvordan man skal udfylde sin LinkedIn profil. Profilen bliver nu – i denne helt anden kontekst – brugt til at give den anden troværdighed og underbygge dennes kompetence – selv om den anden måske ikke har ”aktier” i profilen.

I denne situation markedsfører man sig selv og sin kompetence via andres kompetencer og tager på den måde del i andres succes.

Loven gælder – også på LinkedIn

Laver du markedsføring, skal du være opmærksom på gældende lovgivning – markedsføringsloven, varemærkeloven og ophavsretsloven – og være klar over, at ikke alt er tilladt. Det er ikke noget nyt.

Ifølge LinkedIns vilkår skal alle gældende love overholdes. Dansk lovgivning er altså ikke sat ud af kraft. En utvetydig regel er, at man ikke må indsamle, bruge, kopiere eller overføre oplysninger – herunder personligt identificerbare oplysninger – med mindre ejeren af oplysningerne har givet udtrykkelig tilladelse til det. Ordvalget ”udtrykkelig” betyder, at det er klogt at få tilladelsen skriftligt.

Det vil altså sige, at det ikke er lovligt – uden tilladelse – at kopiere, hverken helt eller delvist, fra andres profiler, herunder andres foto eller kort beskrivelse, til en blog eller diskussion.

Værdi og vildledning

Markedsføringslovens overordnede norm er god markedsføringsskik. Vildledende og utilbørlig adfærd er ikke lovlig, og man skal overholde reglerne for uanmodet henvendelse. Mange anvender metoden content marketing, dvs. at man tiltrækker sig opmærksomhed ved at lave værdiskabende aktiviteter, så det bliver let for andre at finde én på baggrund af faglige kompetencer. Dette er ikke i sig selv ulovligt. Et andet eksempel er, hvis man fx bruger kendte personer eller en andens LinkedIn profil i forbindelse med et blogindlæg med det formål, at bloggen skal fungere som reklame for én selv.

I alle tilfælde skal markedsføringsloven overholdes. Overtrædelse af markedsføringsloven kan blandt andet medføre, at man skal betale erstatning og vederlag. Jeg kan forestille mig, at det eventuelt kan være i forhold til, hvor mange der har læst indlægget eller i forhold til antal visninger.

Din LinkedIn profil er beskyttet af dansk lov

Efter ophavsretsloven beskyttes ”et litterært eller kunstnerisk værk”. Fx kan en LinkedIn profil være udtryk for en egen intellektuel frembringelse og derfor betragtes som et værk, der er beskyttet af loven. Det indebærer, at andre ikke blot kan råde over værket og gøre dette ”tilgængeligt for offentligheden”, heller ikke selv om forfatteren selv har offentliggjort sit værk.

Du må dog gerne citere andre fra en lovligt offentliggjort tekst, så længe du angiver, hvem der har skrevet det pågældende, og hvor citatet er hentet – og så længe du i øvrigt følger god citatskik: ”Helt overordnet er god citatskik, at du kun citerer i det omfang, som er nødvendigt i forhold til formålet og, at du bruger citatet på en rimelig og loyal måde. Fx må du ikke bruge et citat i en sammenhæng, der kan være krænkende for ophavsmanden, fx i en reklame,” siger Dorte Wiborg, Ordforrådet.

”Jamen, det er jo offentligt tilgængeligt…”

Det argument, der ofte henvises til, når jeg peger på, at man ikke ”bare kan kopiere”, er, at LinkedIn profilerne er offentlige tilgængelige. LinkedIn siger følgende: Det er i orden at bruge screenshots uden skriftlig tilladelse, når der ikke samtidig deles informationer, der kan identificere en person. Fx må screenshots ikke indeholde efternavne eller portrætbilleder. Slør billederne, eller erstat dem med stock billeder, og brug fiktive navne. Vær opmærksom på, at virksomheders logoer også er varemærker, som ejerne har rettighederne til.

Et andet argument er: ”Det gør alle jo”. Det har jeg følgende kommentar til: At mange kører for stærkt, gør det jo ikke lovligt for mig at overskride hastighedsgrænserne.

Tendensen på nettet er ”skriv først” og ”spørg bagefter” – det skader jo ikke. Man kan imidlertid ikke gå ud fra, at den, man kopierer, er interesseret i at være reklame for andre.
Uffe Ellemann Jensen udtrykte det engang sådan, at du skal ikke tage billedet af mig i frøperspektiv. (Jeg er ikke sikker på citatet, så læg mærke til, at det ikke er i citationstegn). Han ville selv have indflydelse på, hvordan han fremstod, når han udtalte sig. Modsat Simon Spies, der gav udtryk for, at enhver omtale var bedre end ingen omtale. Hvad angår det sidste, er det min opfattelse, at det ikke længere er korrekt, fordi det at komme i ”forkert selskab” markedsføringsmæssigt kan medføre store tab.

Brugen – misbruget – af andres profiler kan også perspektiveres i forhold til det, journalisterne gør, når de interviewer. De spørger nemlig, om de må citere dig for udtalelsen. Hvis du giver din accept, er du indforstået med, at din udtalelse kommer med i artiklen – men du får altså muligheden for at agere proaktivt. Men, hvis historien er til det, bliver den nok bragt alligevel, I know.

Løsning – et eksempel

En løsning er de reklamer, der har kørt i USA i forbindelse med valgkampen. Indslag med ”My name is Barack Obama, and I approve of this massage”, kører igen og igen som afslutning på sponsorerede TV-reklamer. På den måde verificeres indirekte ægtheden af de informationer, der bliver givet, og præsidenten giver troværdighed til reklamens budskab, og herved adskiller reklamen sig fra alle andre reklamer. Se mere herom i The “Stand By Your Ad” provision (SBYA) of the Bipartisan Campaign Reform Act (BCRA), også kendt som “McCain-Feingold”. Måske er det det, man skal indføre i Danmark?

Spørg først – skriv så!

Man kan sagtens virke troværdig, når blot det, man siger, er ægte. Men hvis du vil have opbakning til dit synspunkt fra andre: ”Spørg først” – ”skriv så”.

Mit råd er: Når du vil kopiere og bruge en andens profil eller indlæg, så få papir på hinanden. Det hjælper begge parter i det lange løb. Vi forbliver lovlydige, og LinkedIn støttes i deres arbejde for at bevare platformen som et professionelt netværk.

Shares
Share This