Når virksomheder kan slå job op på LinkedIn, hvorfor så ikke søge job med din LinkedIn profil? Det er muligt med funktionen ”Apply with LinkedIn”. Virksomheder effektiviserer rekrutteringsprocessen væsentligt og får et opdateret cv i form af ansøgerens LinkedIn profil. Funktionen er med til at øge kvaliteten af ansøgere, fordi når det er så let at søge en stilling, er der større mulighed for, at virksomheden kan tiltrække kompetente passive kandidater. Ifølge LinkedIn betragtes 79 % af alle med en LinkedIn profil som passive kandidater.

Ansøgerne undgår at bruge tid på at udfærdige ansøgning og cv, og de får et overblik over, hvilke stillinger de har søgt, fordi LinkedIn registrerer dem i ”saved jobs”, som du finder under ‘Jobs’. Det er – naturligvis – vigtigt, at man har en komplet LinkedIn profil. Du kan få konkrete tip til, hvordan du opdaterer din profil i ”Sådan! Målret din jobsøgning – netværk dig til et job med LinkedIn”.

Sådan fungerer funktionen for virksomheder
”Apply with LinkedIn” kan – uden meromkostning – tilføjes virksomhedens website her via LinkedIn Developers. Funktionen kan også tilføjes stillingsannoncer, som er slået op på LinkedIn. Man kan få ansøgerens profil i en e-mail eller direkte i virksomhedens rekrutteringsdatabase, og man kan vælge at få et kort summary over hver ansøger. Virksomheder bruger i stadig højere grad LinkedIn som rekrutteringsværktøj, netop fordi det minimerer omkostningerne at annoncere på LinkedIn frem for at anvende traditionelle rekrutteringskanaler. Prisen afhænger af jobbets lokation. Eksempelvis betaler virksomheder 1.041 kroner for 30 dages opslag i LinkedIns ”Jobs” sektion i Danmark. Ved at bruge ”Apply with LinkedIn” får virksomheden mest mulig valuta for pengene. Har en virksomhed brug for jobopslag i større omfang, skal der vælges en anden løsning.

Sådan fungerer funktionen for ansøgere
Via Apply with LinkedIn knappen kan man tilpasse sin profil, inden ansøgningen sendes – ens profil er ofte udtryk for en slags ”brutto-cv.” Det er en god idé at skrive en kort besked til virksomheden om, hvorfor du søger stillingen. Du kan også se, hvordan du er forbundet til virksomheden ud fra LinkedIns definition af relevans. Langt de fleste job i Danmark bliver besat gennem netværk. Anmod derfor dine connections, der er forbundet til virksomheden, om en reference. Det kan øge dine chancer for at få jobbet – men vær opmærksom på, at det ikke er sikkert, at de vil anbefale dig.

Shares
Share This